Kunstgruppen mødes til udstillinger m.v. udvalgt og organiseret af gruppens tovholder – meget gerne på basis af forslag fra medlemmerne.

Vi organiserer samkørsel i privatbiler fra sognegården (gerne et lille bidrag til chaufføren) for de, der er interesseret. Derfor er det vigtigt at give besked ved tilmending, om du kan køre & have nogen med.

Gruppen er åben for nye medlemmer. Er du interesseret? Kontakt tovholderen.

Tur til CORNER udstillingen i Herlev torsdag den 12. juni 2025

Hermed information om to ture i anden halvdel af 2025:

 Tur til  Ordrupgaard  tirsdag den 16 september kl. 12.30 fra Sognegården i Vejby

 Tur til Hirschsprungs Samlinger og Statens Museum for Kunst torsdag den 16. oktober  kl.10.30 fra Sognegården i Vejby.

 

I kan læse mere om udstillingerne herunder. Bemærk der er to udstillinger vi skal se på Hirschsprung. 

 

Giv besked snarest til mig, om du vil deltage, samt om du vil mødes med os ved Sognegården eller tager direkte til museet på egen hånd . Vi arrangerer samkørsel fra Sognegården. Hvis du mødes med os i Vejby, bedes du give mig besked, om du kan tilbyde plads til en eller flere i din bil, eller om du har behov for en plads i en bil.

 

Jeg har plads til op til fire, og det vil være de fire første, der melder sig, som kommer med mig. Jeg håber, at flere vil lægge bil til.

NB når du tilmelder dig til mig, svarer jeg altid tilbage, og først da er du tilmeldt.

 

Bedste hilsner

Birgith

 

 

Nyhedsbrev nr 3 fra 2025 Blixen Klub Gribskovs Kunstgruppe.

 

Ordrupgaard

PLANTEFEBER, VERDEN I VINDUESKARMEN

De fleste af os har mindst én af dem – en stueplante. Danmark er det land i verden, hvor der er flest stueplanter per indbygger. I den kommende særudstilling Plantefeber. Verden i vindueskarmen, skabt af Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard, sætter museerne som de første nogensinde fokus på stueplanterne, der omgiver os i vores hjem og dagligdag. Det bliver med en stor udstilling, som udfolder sig på begge museer.

 

Med udstillingen Plantefeber. Verden i vindueskarmen fortæller Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling historien om, hvordan de dengang så eksotiske og fremmede planter i 1800-tallet gjorde deres indtog i de danske hjem. Der bredte sig en decideret plantefeber, og på kort tid blev planterne en naturlig del af hverdagen. Stueplanterne optræder i rigt mål i 1800-tallets malerier og tegninger. Alligevel er de skjulte fortællinger om planterne og deres globale ophav en uudforsket vinkel i dansk kunsthistorie. Det ændrer Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard nu på.

 

Planterne blev flyttet over store afstande som en del af de massive planteflytninger, der tog fart i 1600-tallet. Flytninger der forvandlede flere kontinenters flora og fauna. Mens mange af planterne i deres oprindelige levesteder var truede, blomstrede de frodigt i stuerne i Europa. Planterne bragte Europas kolonihistorie ind i hjemmene. Samtidig knyttede mennesker og planter et bånd, der åbnede og åbner for et mere omsorgsfuldt, diverst og historisk bevidst forhold til naturen.

 

I udstillingerne kan man opleve værker af kunstnere som Christen Købke, Bertha Wegmann, P.S. Krøyer, Anna Ancher, Christine Swane, Martinus Rørbye, Kristian Zartmann og Anna Syberg. Herudover kan man på Ordrupgaard se værker af samtidskunstnere som Camilla Berner, Jesper Christiansen og Randi & Katrine. På Den Hirschsprungske Samling kan man opleve samtidskunstværker af kunstnerne Jeannette Ehlers, Viktoria Wendel Skousen og Shëkufe Tadayoni Heiberg, der er skabt til udstillingen.

 

Udstillingen Plantefeber. Verden i vindueskarmen er en del af forskningsprojektet Skjulte Plantehistorier med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet samt fra Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard. Det omfattende udstillings- og forskningskatalog udkommer ved Aarhus Universitetsforlag.

 

 

Hirschsprung

En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910

Berlingske: ★ ★ ★ ★★

Det er en skøn tur på stranden, man hen over sommeren kan få sig her i Østre Anlæg i København. Jeg kommer i hvert fald gerne igen.

 

Kristeligt Dagblad: ★ ★ ★ ★★

Vi kan symbolsk tage den ene dukkert efter den anden i de skønne malerier, der præsenteres i udstillingens tætte salonophængning.

 

Kulturinformation:  ★ ★ ★ ★ ★★

Vi er ude i noget af det mest ypperste af periodens kunst, og måden det bliver præsenteret på er med ophøjet værdighed og respekt.

 

Kulturkupeen: ★ ★ ★ ★★

En nostalgisk hvilepause kunne den nye udstilling også kaldes, og det serverer Den Hirschsprungske Samling i allerhøjeste grad og med bravur.

 

Information: En helt vidunderlig udstilling om den danske strandkant.

 

Netavisen Pio: Sommerudstillingen på Den Hirschsprungske Samling er vellykket og viser den danske udgave af impressionismen til fulde

 

Danmark er indhyllet i hav og omfavnet af strande. Her har vi altid færdedes, slidt og stridt. En dag i 1800-tallet bliver stranden opdaget af kunstnerne: Først leder de efter drama – de store skibbrud og strandinger – siden får de blik for fiskernes daglige arbejde og for lysets mange refleksioner i sand og vand. Badegæsterne begynder at komme i anden halvdel af 1800-tallet; nu er stranden også blevet ramme om solferier.

 

En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910 er en panoramisk udstilling om danske kunstneres blik på et helt særligt landskab i perioden 1830-1914. I malerierne ser vi store skred i det liv, som stranden danner ramme om: Fra strandvaskere til badeløver. Fra det hårde slid til solbeskinnet lediggang.

 

Udstillingen præsenterer både kendte og elskede strandmotiver samt en række sjældent sete perler fra den danske kunsthistorie.

 

Stranden er der, hvor kunsten bearbejder vigtige historier, men ender oftest selv som baggrund. Denne udstilling vil vende perspektivet og lyse stranden op. Stranden er mål for dagdrømme og længsler, og det ses også i landskabsmaleriet. Strandens kunsthistorie er også kulturhistorie og rummer en fortælling om danskernes vej ind i moderniteten.

 

1800-tallets dramatiske ændringer i forståelsen af stranden spejler nutidens forandringer: Er naturen en altopslugende trussel, eller blot venlig baggrund for vores selvoptagede liv? Kan vi lære noget om større sammenhænge ved at genbesøge stranden?

 

En epoke i strandmaleriet kulminerede med J.F. Willumsens ekspressive og vitalistiske panoramaer. Middelklassens domesticerede strandliv sprænges: Unge, kåde mennesker springer på hovedet ind i havet og livet selv; en familie flygter fra skibbrud under en eksploderende sol. Willumsens strandbilleder skubber pænheden til side til fordel for to naturforståelser, vi stadig bakser med – den livgivende og den ødelæggende natur. Hvor står vi selv i dag i vores forhold til naturen?

 

Naturen (i form af stranden) kan ikke længere blot være en hyggelig ramme for selvudfoldelse. Men er det Willumsens drama, der tegner vores fremtid? Eller skal vi måske snarere søge en ny, anderledes fortrolighed med stranden, hvor havet og jorden mødes?

 

Til udstillingen udgives et katalog med udstillingens bedste billeder, tekstlige bidrag og en introduktion ved kurator Rasmus Kjærboe, museumsinspektør, ph.d.

 

Udstillingens scenografi er skabt af udstillingsarkitekt og scenograf Luise Midtgaard.

 

Udstillingsbelysning er sat af Arthur van der Zaag fra Copenhagen Lightning Studio.

 

GÅ IND PÅ HIRSCHSPRUNGS HJEMMESIDE OG SE SMÅ FILM DER FORTÆLLER MERE OM UDSTILLINGEN

Besøg Den Hirschsprungske Samling og gå i kunstnernes fodspor – helt ud til vandkanten, hvor havet møder land.

Hvad er stranden for et sted, hvad betyder den for os, og hvordan har danske kunstnere skildret de danske strande?

 

Hør museumsinspektør Rasmus Kjærboe og kuratorassistent Siw Ranis fortælle om drømmenes strand i anledning af særudstillingen En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910.

 

Filmen er produceret af Besyv

 

Hør museumsinspektør Rasmus Kjærboe og professor i Nordisk Litteratur Søren Frank fortælle om stranden, klimaforandringerne og kunstnernes opfattelse af klimaet og strandens udvikling.

 

HIRSCHSPRUNG

Plantefeber. Verden i vindueskarmen

De fleste af os har mindst én af dem: en stueplante! Stueplanter er så selvfølgelig en del af vores hjem, at vi sjældent tænker over, at mange af dem stammer fra tropiske og subtropiske områder. Stueplanterne rummer en global fortælling om vores forhold til naturen, og udstillingen sætter fokus på alt det planterne gør ved os – og vi ved dem.

 

Udstillingen viser, hvordan de dengang så fremmede planter i 1800-tallet gjorde deres indtog i de danske hjem. Der bredte sig en veritabel plantefeber, og på kort tid blev planterne en naturlig del af hverdagen. Stueplanten er et overset, men hyppigt element i de malerier, vi troede, vi kendte så godt.

 

En pelargonie bryder lyset i baggrunden af Anna Anchers Pige, der syr, en vedbend kravler op ad væggen i Christen Købkes portræt af sin kunstnerkollega, og hos Anna Syberg står forårsblomsterne tæt i potter i stuen. Mange kunstnere havde stueplanter, som de plejede, og som fandt vej til deres malerier. Nu åbner vi for de historier stueplanterne fortæller om vores forhold til naturen.

 

I udstillingen kan man opleve værker af kunstnere som Christen Købke, Bertha Wegmann, P.S. Krøyer, Anna Ancher, Christine Swane, J.Th. Lundbye og Anna Syberg. Herudover rummer udstillingen værker skabt specielt til udstillingen af samtidskunstnerne Jeannette Ehlers, Viktoria Wendel Skousen og Shekufe Tadayoni Heiberg.  

 

Udstillingen er skabt i samarbejde med Ordrupgaard. For første gang nogensinde finder to parallelle udstillinger sted på de to museer. På Den Hirschsprungske Samling undersøger vi den gensidige og tvetydige omsorg mellem menneske og plante. På Ordrupgaard er der fokus på planter som del af indretningen i de danske hjem.

 

Udstillingerne er del af forskningsprojektet Skjulte Plantehistorier med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet og de to museer.

 

Udstillingen er kurateret af kunsthistoriker og ph.d. Gry Hedin. Scenografien er skabt af scenograf og udstillingsarkitekt Anne Schnettler.

Gå IND PÅ MUSEETS HJEMMESIDE OG LYT TIL DENNE :Podcast – Skjulte Plantehistorier

 

 

STATENS MUSEUM FOR KUNST

Surrealisme på papir

Salvador Dalí, André Masson, Meret Oppenheim og mange flere. Oplev over 100 tegninger af de mest banebrydende surrealistiske kunstnere.

 

Om udstillingen

Fabulerende fællesværker, aftryk fra et bildæk og frie blyantstreger. I efteråret 2025 åbner vi en stor udstilling, der stiller skarpt på surrealismens brug af tegning.

 

Den surrealistiske bevægelse opstod i Frankrig i 1920’erne som reaktion på 1. verdenskrigs grusomheder. Surrealisterne ønskede at starte på en frisk, at revolutionere samfundet og sætte menneskets drifter og drømme fri. Og her blev tegningen et af de vigtigste redskaber til at slippe den endeløse fantasi løs og komme i kontakt med underbevidstheden. Udstillingen giver indblik i, hvordan surrealisterne brugte tegningen til at udforske deres kunstneriske projekt – og til at forstå sig selv, hinanden og deres samtid gennem legende eksperimenter og kollektive skabelsesprocesser.

 

Udstillingen viser over 100 tegninger af blandt andre Salvador Dalí, André Masson og Méret Oppenheim. Centre Pompidou har udlånt 75 deres bedste surrealistiske tegninger, som bliver vist sammen med værker fra danske og internationale samlinger samt fra Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK.

Udstillingen er blevet til med særligt bidrag fra Centre Pompidou.