Susan Moser – verdenskendt eventyrer og ekspert i natursten
Ved du, at der ude ved Heatherhill er helt særlige forudsætninger for specielle sten-arter? Nej, vel??
Det ved Susan Moser! Hun er verdenkendt ekspert i natursten, og konsulent/samarbejdspartner for førende arkitekter, entreprenører og bygherrer omkring bæredygtige løsninger i design og arkitektur.
Med hovedkvarter i Gilleleje, hvor verdens største sko i marmor nu er varemærke for virksomheden Moser & Moser, løser hun opgaver over hele kloden. Det ses på bygninger som Amalienborg, Operahuset på Holmen, Fields og Nationalbanken i København, udover opgaver i Mellemøsten, Spanien og USA.
Derudover er hun eventyrer, forretningskvinde og storvildtjæger. Hun har skrevet novellesamlingen ”Tro, sten og kærlighed – en eventyrers fortællinger” (2021), der fortæller om treenigheden i et spændende og udfordrende liv.
Du kan se/læse mere om denne spændende kvinde på hendes hjemmeside: KLIK HER
Vi prøver, om vi kan arrangere en udflugt til stranden ved Heatherhill på et tidspunkt efter foredraget.

Sognegården

