2025-06-13 09:45

Sommer-udflugt til Knud Rasmussens Hus i Hundested

BEMÆRK: Denne tur er IKKE for gangbesværede.

Fredag den 13. juni skal vi på udflugt igen. Denne gang går turen til Knud Rasmussens (1879-1933) hus i Hundested. Huset er et stemningsfuldt museum for Danmarks mest berømte polarforsker, og det står som for 100 år siden, da Knud Rasmussen og hans familie boede i det.

Vi mødes ved Sognegården kl. 9.45, og bussen kører præcist kl. 10.00. Køreturen til Hundested tager ca. 50 min.

Vi bliver delt i 2 hold, og så bliver vi vist rundt i huset og hører den fascinerende historie om manden og hans banebrydende og spændende forskning. Vi får mulighed for at spadsere lidt rundt på grunden omkring huset, og så går turen mod Restaurant Dagmar i Hundested, hvor vi spiser frokost kl. 13.30.

Drikkevarer ved frokosten er for egen regning.

Efter frokost afgår bussen kl. 16.00, og vi regner med at lande i Sognegården omkring kl. 17.00.

Det koster 150 kr. at deltage.
Tilmelding er bindende, og beløbet bliver ikke betalt tilbage ved evt. afbud.

Der er plads til 35 deltagere efter princippet ”først til mølle”. Invitation udsendes snarest.

Der vil blive oprettet en venteliste, hvis der bliver behov for det.

Turen er ikke for gangbesværede.

Lidt mere om Knud Rasmussens Hus.

Huset ligger på en stor åben grund med frit udsyn over Kattegat. I 1936 blev der på grunden rejst en imponerende mindevarde for polarforskeren. Over varden står Spodsbjerg Fyr på det højeste punkt i området.

Knud Rasmussens Hus blev opført i 1917. Huset blev bygget som sommerhus for Knud Rasmussen og familien. Det blev dog mest brugt som Knud Rasmussens arbejdshus – et fristed på afstand af storbyen, berømmelsen og forstyrrelserne. I Hundested fandt han ro til at fordybe sig med sine manuskripter, planlægge nye ekspeditioner samt mødes med venner, kollegaer og andre forfattere i smukke omgivelser. I 1939 overdrog Dagmar, Knuds enke, huset til offentligheden. Det har været museum lige siden.

Se mere om Knud Rasmussens Hus på hjemmesiden KLIK HER

Sognegården

Kirkebakken 6, 3210 Vejby, Denmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.