2026-08-01 14:00

Guld-Koggen ved Vejby Strand

Vejby Lokalråd er værter ved et spændende foredrag/filmvisning i Sognegården.

Alle er velkomne og arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på mail: [email protected]

En sommerdag i 1976 dykkede 16-årige Jesper Egesø ved et vrag nær strandkanten i Vejby Strand. Det var almindelig kendt, at vraget var der, men man havde altid troet, at det blot var rester af en robåd eller fiskekutter. Pludselig fandt han en guldmønt ved vraget … og han fandt flere, da han undersøgte det nærmere.

Nationalmuseet rykkede ud, afspærrede området og undersøgte det med deres ekspertise. Det samlede fund blev på over 100 guldmønter fra 1300-tallet. Vraget viste sig at være en kogge (= middelalderlig handelsskibstype med 1 sejl), der forliste ved Vejby Strand omkring 1380 på vej mod markeder ved Østersøen.

I 1977 blev Vejby koggen, som den blev navngivet, hævet og der var dengang store planer om at udstille den enten lokalt eller på Vikingemuseet i Roskilde.

Nu i 50 året for det sensationelle fund markerer Vejby lokalråd jubilæet ved bl.a. at vise filmen Et vrags historie, historien om et vrag produceret af Leif Stubkjær fra Tisvildeleje. Han vil selv ved at være til stede og fortælle om arbejdet med filmen.

Videre vises der klip fra en DR-udsendelse om fundet, og vi håber at have flere øjenvidner til stede for at fortælle om hændelsesforløbet, som er detaljeret beskrevet i en artikel i Vejby-Tibirke-selskabets årbog 2026.

Arrangementet er gratis, men tilmelding på mail er nødvendig, da der er begrænset plads i sognegården.

Tilmeld dig på [email protected]

Sognegården

Kirkebakken 4, 3210 Vejby, Denmark