2026-05-04 14:00

Susan Moser – verdenskendt eventyrer og ekspert i natursten

Ved du, at der ude ved Heatherhill er helt særlige forudsætninger for specielle sten-arter? Nej, vel??

Det ved Susan Moser! Hun er verdenkendt ekspert i natursten, og konsulent/samarbejdspartner for førende arkitekter, entreprenører og bygherrer omkring bæredygtige løsninger i design og arkitektur.

Med hovedkvarter i Gilleleje, hvor verdens største sko i marmor nu er varemærke for virksom­heden Moser & Moser, løser hun opgaver over hele kloden. Det ses på bygninger som Amalienborg, Operahuset på Hol­men, Fields og Nationalbanken i København, udover opgaver i Mellemøsten, Spanien og USA.

Derudover er hun eventyrer, forretningskvinde og storvildtjæger. Hun har skrevet novellesamlingen ”Tro, sten og kærlighed – en eventyrers fortællinger” (2021), der fortæller om treenigheden i et spændende og udfordrende liv. 

Når hun kommer til os vil hun fortælle om, hvordan en dansk kvinde får de store marmorblokke fra et historisk mamorbrud nord for polarcirklen under kontrol og ud over rampen til hele verden?

Susan har rejst over hele verden og deler ud af historier herfra. Hun har f.eks. lige været i Saudi Arabien igen og vil også fortælle om det, fordi hun er kommet der siden 2010 i arbejdsøjemed – og der er jo sket store ændringer, specielt for kvinder, i den periode.

 

 

Du kan se/læse mere om denne spændende kvinde på hendes hjemmeside: KLIK HER

Se også om hende her – klik

 

Sognegården

Kirkebakken 4, 3210 Vejby, Denmark